Moderne, urbane lejeboliger
med et særligt landsbyfællesskab

Teglgaarden er det nyeste skud på stammen i Aalborgs nye attraktive bydel Stigsborg og er det perfekte sted for dig, der drømmer om en attraktiv bolig i et levende og hyggeligt fællesskab. Med 136 forskellige lejeboliger finder du nemt den rigtige bolig til dig, uanset hvor du er i livet.

Oplevelsen begynder allerede i trappeopgangen, hvor der er gjort noget særligt ud af udsmykningen. Hvert indgangsparti er designet i behagelige afdæmpede nuancer med elevator samt forskellige afbildninger af Stigsborgs historie og identitet.

I stueetagen byder Teglgaarden på funktionelle 2, 3 og 4-værelses lejligheder med ekstra højt til loftet og indbygget hems, der kan indrettes som soveværelse.

Er I flere, der skal bo sammen, har ejendommen et stort udvalg af velindrettede 3- og 4-værelses lejligheder, og endelig kan du få fingrene i en unik 5-værelses penthouselejlighed med privat tagterrasse.

Uanset hvilken lejebolig, du vælger, kan du glæde dig over det lyse, nordiske udtryk, hvor der er kælet for alle detaljer. Boligerne er indrettet med stilrene køkkener fra Invita med integrerede hvidevarer, støvede grågrønne fronter og mørke bordplader, der skaber en smuk dybde i boligen. Badeværelset byder på en funktionel vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.

Der er gulvvarme i alle rum, og de slidstærke gulve fra Moland er skabt til at gøre hverdagen lettere. De har et naturligt trælook, er nemme at rengøre og bidrager desuden til et behageligt lydklima.

Og det bedste af det hele? Alle boliger er indrettet med egen altan eller terrasse, hvor du kan nyde solens stråler og den friske fjordluft.

Brug for ekstra opbevaringsplads?

I Teglgaaarden har du mulighed for at leje ekstra depotrum – både større rum eller flere, alt efter dine behov. Uanset om du mangler plads til sæsonudstyr, flyttekasser eller noget helt tredje, hjælper vi dig med den rette løsning. Kontakt os for mere information og lad os finde det depotrum, der passer til dig.

FAKTA

  • Boligerne er klar til indflytning
  • Lejeboliger med 2-, 3- og 4-værelser
  • 2-værelses i stueplan med hems
  • En 5-værelses penthouse med privat tagterrasse
  • Stilrent køkken og bad fra Invita
  • Vaskemaskine og tørretumbler
  • Altan eller terrasse til alle boliger
  • Depotrum til alle lejligheder, med mulighed for at leje ekstra
  • Hyggeligt grønt gårdrum med legeområder
  • Fælleshus med kreative lokaler og orangeri
  • Elevator
  • Overdækket cykelparkering i gårdrummet
  • Parkering i P-hus ved siden af
  • Husdyr tilladt, men kræver en særskilt tilladelse til den enkelte hund

Bo til leje med kreative lokaler og orangeri

Bliv en del af et spirende fællesskab

Et godt naboskab HAR EN POSITIV INDFLYDELSE på livskvaliteten

I Teglgaarden er arkitekturen designet til at styrke fællesskabet og berige beboernes hverdag. Med det store fælleshus er der skabt gode rammer for et nabofællesskab.

Teglgaarden har sin egen bylivskoordinator fra A. Enggaard, der hjælper med at koordinere initiativer, afholde arrangementer og sørge for at holde liv i fællesskabet. Som beboer kan du følge med i alt det, der sker, i appen "Min Bydel" eller selv tage initiativ til at hygge med dine naboer.

Bygherre:

NYE LEJEBOLIGER HVOR KVALITET OG VARME MØDES
WEBSITE MADE BY MEDIAPULSE